FREE STUFF BLOG FACEBOOK INSTAGRAM KONTAKT YOUTUBE Log ind

Hvorfor du skal i gang med onlinekurser netop nu

I denne artikel får du svar på, hvorfor det kan være en god ide at overveje onlinekurser som en ekstra eller primær indtægtskilde i din forretning netop nu, hvem der især kan profitere af at have en online kursusvirksomhed, og ikke mindst hvordan man nemt og billigt kommer i gang.

Hvorfor har du en unik mulighed med onlinekurser netop nu?

Onlinekursusbranchen er i sin spæde start i Danmark, og derfor er der masser af uopdyrket land for nye iværksættere på dansk i disse år. Branchen er allerede veletableret i udlandet, særligt U.S.A., og markedsanalyser forudser, at omsætningen i e-learning-industrien vil vokse fra 107 milliarder dollars på verdensplan i 2015 til 325 milliarder dollars på verdensplan i 2025 (Kilde: Forbes.com).

 

Onlinekurser er selvhjælpsbøger 2.0

For at forstå, hvorfor onlinekurser er så populære, kan det være frugtbart at se på et mere velkendt marked, nemlig markedet for selvhjælpsbøger. Der sælges i disse år alt fra kogebøger, slankebøger, fitnessbøger til bøger om at blive en bedre leder, taler, forælder, partner osv. Hvor vi før kun har haft bøgerne eller fysiske kurser til at hjælpe os i gang med disse bestræbelser, findes der i dag videokurser og online fællesskaber, som guider og støtter os i at nå disse mål. Der findes kurser til at vækste vores forretning, blive dygtige til marketing, rydde op i vores hjem eller opdrage vores børn. Alt sammen kan ses hjemme fra computeren eller på vej i toget på vores smartphone.

Hvem kan profitere af at skabe et onlinekursus som ekstra eller primær indtægtskilde?

De fem største brancheområder hos onlinekursusplatformen Kajabi fordeler sig på personlig udvikling, forretningsudvikling, sundhed og fitness, marketing og livsstil. Under de fem store kommer de typer af kurser, som vi i Danmark kender fra aftenskolerne, f.eks. musik, design, sprog, fotografi, kunst, hundetræning, vinsmagning osv. (Kilde: Kajabi)

Alle som arbejder 1-til-1 med kunder eller sælger deres tid for penge kan overveje, om noget af deres arbejde kan foregå online i form af et kursus, som deres kunder selv kan følge i eget tempo, eller i form af online gruppemøder eller liveopkald.

Onlinekurser gør det nemt at udvide forretningen selv på et begrænset budget

En af de store fordele ved at have onlinekurser i sit produktsortiment er, at det er let at vækste den del af virksomheden - selv på et begrænset budget. Du kan undervise kursister fra hele Danmark, fordi både du og dine kursister er geografisk uafhængige, når alt foregår online. Flere kunder betyder nemlig heller ikke nødvendigvis større udgifter. Om du sælger ti eller tusind kurser gør ikke den store forskel - kurset er produceret én gang og ligger klar til kunderne, som kan tilgå det i deres eget tempo. I modsætning til et fysisk kursus er der f.eks. ikke udgifter til lokaleleje, forplejning og logistik. Underviseren behøver kun at levere sin undervisning én gang, hvorimod et fysisk kursus kræver underviserens fysiske tilstedeværelse flere gange.

Hvad er første skridt til at komme i gang med onlinekurser?

Har du fået blod på tanden og har lyst til at lære mere om at komme i gang med onlinekurser, kan du med fordel se denne video: Hvordan laver man et onlinekursus? 

Om forfatteren

Lene Dybdahl driver virksomheden Pen & Pondus, hvor hun hjælper iværksættere og soloselvstændige med at lave og lancere profitable onlinekurser. Få adgang til et af hendes kurser her.


Artiklen blev første gang bragt på Bizzup.dk.

Få flere tips til din online markedsføring!

Modtag mit nyhedsbrev og få samtidig tjeklisten
10 værktøjer til at kickstarte din synlighed online

Download nu
Close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tjeklisten

Ja tak! Send mig mere information om markedsføring for soloiværksættere og personlige brands.