Hvordan laver man et online kursus? 6 trin til at komme i gang med kurser på nettet

kajabi onlinekurser
Hvordan laver man et onlinekursus

Du har set det mange steder efterhånden, at man kan købe kurser på nettet inden for alle mulige emner. Der findes kurser på nettet i hundetræning, sprogundervisning, kunstmaling, fotografi, skrivning, markedsføring, strik, oprydning og skuespil, for bare at nævne et par stykker af dem jeg kender til eller selv har købt.

Og nu vil du gerne i gang med at lave dit eget online kursus, har jeg ret?

Det smarte ved at lave et onlinekursus er netop, at antallet af kursister i princippet er ligegyldigt. Om du selv 2, 10 eller 100 kurser har ingen indflydelse på din levering af kurset, hvis det er online. 

Du har den samme udgift, når du skal undervise 2 personer som når du skal undervise 100 personer. Ingen grund til ekstra stole, for dine kursister medbringer deres egen og bliver i øvrigt hjemme foran computeren.

Men hvordan kommer man i gang med online kurser?

Nedenfor gennemgår jeg seks trin, som skal hjælpe dig i gang med at lave dit eget online kursus.

Men før vi begynder, er der en ting, du skal være opmærksom på ...

Denne vejledning forudsætter, at du allerede har en følgerskare, som du kender godt og som kender dig.

Det ideelle er, at du allerede har en e-mailliste af folk, som regelmæssigt hører fra dig, og som er interesseret i det emne, som du vil lave et onlinekursus i. 

Du har nemlig brug for at kende din målgruppe, når du skal til at designe dit kursus og ikke mindst til at tænke over, hvordan du sidenhen skal markedsføre kurset.

Du kan vælge den modige tilgang og sælge dit kursus, før du har lavet det.

På den måde, har du allerede testet din idé på din målgruppe, og de har med deres betaling sagt ja til, at der er interesse for det emne, du planlægger at undervise i.

Risikoen ved først at lave onlinekurset og sidenhen forsøge at sælge det er selv sagt, at du kan risikere, at du har lavet et online kursus, som ingen vil købe.

Derfor er det med andre ord altid en god idé at teste markedet og din målgruppe først, så du er sikker på, at din idé til dit kursus holder ...

Okay! Så fik vi lige det på plads!

Her kommer endelig ...

De 6 trin til at lave et online kursus fra scratch

Når du har en e-mailliste af interesserede læsere (eller en følgerskare på de sociale medier, som jævnligt hører fra dig), og du har spurgt dem, om de er interesserede i det emne, som du planlægger at undervise dem i, er det tid til at komme i arbejdstøjet.

Trin 1. Lav en brainstorm over hvad du kan undervise i

Første trin er at brainstorme på, hvad du kan undervise i. Spørg dig selv: Hvad er jeg god til? Hvad ved jeg meget om? Hvad spørger folk tit mig om hjælp til?

Den slags spørgsmål kan hjælpe dig i gang med at finde din niche.

Hvis du allerede har en nyhedsbrevsliste eller en følgerskare på Facebook eller Instagram, kan du passende spørge dem - f.eks. ved at oprette en afstemning, hvor de kan komme med forslag til de emner, de gerne vil vide mere om.

Når du har fundet et hovedemne til dit kursus, er du klar til at gå et skridt dybere ...

Trin 2. Udvælg 3 underemner

Næste skridt er at vælge 3-5 underemner , som dine kursister har brug for at lære, når de kaster sig ud i at forstå det emne, som du underviser dem i.

De tre underemner hører til hovedemnet. Du kan tænke på dem som underoverskrifter i en artikel eller som byggeklodser til hovedemnet.

Underviser du f.eks. i at skrive, kunne de tre underemner være ide, skriveproces og korrektur.

Når disse er på plads, kan du igen underindele hver underoverskrift, for at komme med ideer til, hvad du kan behandle inden for disse emner.

Målet med underinddelingerne forklarer jeg lige om lidt.

Trin 3. Læg en plan for undervisningen

Når du således har valgt et hovedemne for din undervisning og underinddelt emnet i mindre bidder, og du igen har delt underemnerne op i mindre kategorier, kan du nu tegne kursets struktur.

Som du kan se på denne simple illustration, så hjælper underindelingerne dig til at få et overblik over, hvordan du kan bygge dit kursus op.

Du får således en rækkefølge, som skal sikre, at du også får det hele med, når du giver dig til at udarbejde selve indholdet.

Illustrationen kan med fordel bruges til at dele dit kursus op i moduler (de grønne kasser) og dele disse moduler op i mindre lektioner (de cremefarvede kasser).

Før du går videre med planlægningen, kan det være en god idé at vælge, hvilket format, du vil levere kurset i.

Trin 4. Vælg om dit kursusformat

Din viden kan leveres på mange måder eller i kombination af flere formater. Formatet kan have betydning for, hvor meget du kan kræve i pris, men det er en helt anden historie.

De mest almindelige formater til onlinekurser er:

  • Tekst - f.eks. en serie af e-mails, eller pdf-downloads.
  • Lyd - f.eks. et indtalt kursus
  • Video med lyd og tekst - f.eks. et optaget PowerPoint-show
  • Video - levende billeder af underviseren, som leverer sin viden på kamera.

I dag er det mest brugte at levere et online kursus i en form for videoformat, selvom jeg også har set både tekst og lydversioner i onlinekurser.

Videoformatet tillægger vi som kursister større værdi og er derfor villige til at betale mere for dette. Det er mere tidskrævende for dig som underviser, men det kan måske godt betale sig.

Når du har valgt dit format, er det tid til at producere selve kurset. Optager du f.eks. et PowerPointshow, skal du have sammensat dine slides, før du kan optage, og optager du lyd, skal du have skrevet et manuskript.

Når kurset er produceret, kommer det sjove: Nu skal du til at bygge det!

Trin 5. Upload dit kursus til en kursusplatform

Jeg har selv erfaring med videokurser, og jeg bruger kursusplatformen Kajabi (reklamelink), som jeg anbefaler til alle mine kursister også.

 

Kajabi er meget enkelt at gå til, og der kræves ingen tekniske færdigheder for at få dit kursus til at se superlækkert ud.

Når dit kursus er online, kommer det sidste og måske endda sjoveste trin: sæt dit kursus til salg!

Trin 6. Sælg dit kursus online

Det er nu din e-mailliste og din følgerskare på nettet kommer i spil. Ved hjælp af mailkampagner, Facebookannoncer og en salgsside er det nu tid til at sælge dit kursus.

Det er altid en fordel at knytte en form for knaphed til dine salgskampagner, for at give dine kommende kursister en grund til at købe nu. Knaphed kan f.eks. være en tidsbegrænset åbning af salget, tidsbegrænsede bonusser eller tidsbegrænset rabat.

Nu er det din tur!

Jeg håber, du har fået lyst til at lave et onlinekursus. Det er helt sikkert vejen frem, hvis du ønsker at få et liv med mere frihed til det, du drømmer om.

Du er velkommen til at skrive i kommentarfeltet herunder, hvis du har spørgsmål.

De bedste hilsener

Lene Dybdahl.

P.S. Deltag i den 28-dages udfordring: Lær at lave et onlinekursus på 28 dage!

Skal du i gang med at lave kurser på nettet, så anbefaler jeg platformen Kajabi.

Du kan tilmelde dig via mit reklamelink ved at trykke på knappen herunder.
Som tak får du mit onlinekursus om at bruge Kajabi.

Få 30 dages gratis prøveperiode hos Kajabi her >>