SOMMERUDSALG på Kajabi (reklamelink)

Hvordan opretter man en Facebookside? 6 nemme trin

Når du skal i gang med at markedsføre dig online, er det en rigtig god idé at vælge Facebook, som én af de platforme, du vil bruge til at skabe opmærksomhed om din forretning.

Hvis du vil vide, hvorfor det er en god idé, så læs artiklen: Hvorfor Facebook?

Men mit gæt er, at du allerede ved, hvorfor det er en god idé, og nu vil du egentlig bare gerne i gang.

Fair nok! Lad os gå lige i kødet på det.

Trin 1. Opret personlig profil på Facebook

For nogle giver det sig selv, men jeg synes alligevel, det er vigtigt at påpege, at du skal have en personlig profil på Facebook, før du kan oprette en Facebookside. 

Vær opmærksom på, at du ikke skal oprette en ny falsk profil, hvis du allerede har en personlig profil, som du bruger privat. Det er imod Facebooks regler, så brug din egen ægte profil, hvis du allerede har én i forvejen.

Hvis du ikke har en profil på Facebook, er første trin at gå ind på Facebooks hjemmeside: www.facebook.com

Her kan du enten vælge at oprette en profil, som er det, jeg anbefaler dig, eller du kan vælge at trykke på Opret en side (begge markeret med pink på billedet). Hvis du vælger sidstnævnte mulighed, bliver du alligevel bedt om at logge ind med din Facebookprofil, og hvis du ikke har en, skal du oprette en, for at komme videre.

Når du er klar med den personlige profil, kan du springe til trin 2.

Trin 2. Opret siden på Facebook

Du kan nu oprette en side på Facebook. Enten via dropdown-menuen i din personlige profil, hvor der står 'Opret side' eller ved at logge ud af Facebook og klikke på det nederste link som vist på billedet ovenfor.

Du kommer nu til denne side.

Valget her er ikke så væsentligt, for det kan (i skrivende stund) ændres sidenhen.

Facebook vil nu bede dig om at udfylde nogle oplysninger om den side, du vil til at oprette, og det leder os til trin 3.

Trin 3. Vælg et navn til din Facebookside

I dette afsnit vil jeg præsentere dig for to navnestrategier til Facebook. Den mest indlysende er at vælge dit virksomhedsnavn og bruge dette til at navngive din Facebookside. Den anden strategi kræver lidt mere forklaring.

Vælg navn efter dine følgere

Et godt eksempel på en Facebookside med et navn, som baserer sig på sine følgere, er Vild med Spanien. Navnet signalerer, at dem som følger siden er vilde med Spanien. De kan straks stille sig selv spørgsmålet: Er jeg vild med Spanien? Hvis ja, så virker det som en god ide at følge siden.

Når siden har rundet de første 100 følgere, kan du tilpasse Facebooksidens URL, så den er let at huske. F.eks. www.facebook.com/penogpondus.

Du er nu klar til det sjove - nemlig at designe et coverbillede.

Trin 4. Lav et coverbillede til din Facebookside

Størrelsen på coverbilleder til Facebook ændrer sig løbende, så det kan være en god idé at google den eksakte størrelse, før du går i gang med at designe.

Er du ikke vant til at producere billeder til sociale medier, vil jeg anbefale dig, at læse min visuelle guide i 7 trin: Sådan designer du dine egne billeder til online markedsføring.

Vær særlig opmærksom på ...

Et coverbillede til Facebook er ikke et hvilket som helst designelement.

Vær opmærksom på, at hvis du bruger tekst, skal det være tydeligt at læse, og sørg for at centrere teksten, så den er cirka midt på billedet. Så undgår du, at siderne bliver klippet af, hvis det vises på mobilen.

Coverbilledet skal afspejle din læsers interesser. Øv dig i at finde nogle billeder, der repræsenterer dig og dit brand.

Når coverbilledet er færdigt, er du klar til trin 5.

Trin 5. Lav et profilbillede

Hvordan du designer dit profilbillede afhænger af, om du er et personligt brand, hvor det er dig som person, der er i fokus eller om du er en decideret virksomhed.

Hvis du er dit eget brand, kan du bruge dit ansigt som profilbillede.

Hvis du derimod gerne vil fremstå mere som en virksomhed, kan du bruge virksomhedens logo som profilbillede til din Facebookside. Vær opmærksom på at profilbilledet er kvadratisk i formatet, så hvis dit logo er langt og smalt, skal det muligvis tilpasses, så det kan bruges i et kvadrat.

En professionel grafiker kan hjælpe dig med dette. Nu er du klar til sidste trin.

Trin 6. Lav en beskrivelse

Det er vigtigt, at du i beskrivelsen fortæller, hvad folk kan forvente af indhold på denne Facebookside. Du finder beskrivelsen ved at klikke på 'om' når du er logget ind på din side.

Da denne lille om-sektion vises i Googles søgeresultat, er det vigtigt at du inkluderer de vigtigste søgeord, som din virksomhed repræsenterer.

Indholds-opgradering

Vil du i gang med at markedsføre dig online, har jeg her en tjekliste, som hjælper dig med at skabe 3 måneders markedsføring online på kun 3 dage.

Tryk på deleknapperne!

Fik du noget ud af artiklen? Så vis din støtte ved at dele min artikel på LinkedIn eller Facebook. Det betyder rigtig meget for mig :-)

Bedste hilsener

Lene Dybdahl.

Få flere tips til din online markedsføring!

Modtag mit nyhedsbrev og få samtidig tjeklisten
10 værktøjer til at kickstarte din synlighed online

Download nu
Close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tjeklisten

Ja tak! Send mig mere information om markedsføring for soloiværksættere og personlige brands.