Få 17 ideer til dit nyhedsbrev her!

Guide i 7 trin: Sådan designer du dine egne billeder til online markedsføring

Som jeg skrev i sidste uge, er det vigtigt at du bruger billeder på din hjemmeside eller din blog, fordi det giver dig nogle fordele i forhold til SEO (søgemaskineoptimering).

Herudover tiltrækker lækre billeder sig mere opmærksomhed fra potentielle læsere og kunder, så derfor er det rigtig fedt at kunne skabe noget visuelt indhold til læserne.

I denne artikel får du min guide til, hvordan du skaber dine egne billeder til online markedsføring.

Fuld åbenhed: Artiklen indeholder affiliatelinks til Stencil, som jeg selv bruger i min virksomhed. Investerer du i Stencil gennem mine links, får jeg procenter. Jeg anbefaler kun værktøjer til din online virksomhed, som jeg selv bruger eller har brugt i min forretning.

Trin 1.: Vælg et billedprogram til at lave dine billeder i

Der findes rigtig mange programmer, som kan kunsten at lægge tekst oven på billeder - her er en liste over mine favoritter:

Flere af de nævnte programmer findes både i en gratis og betalt version. I denne guide tager jeg udgangspunkt i Stencil, som er min klare favorit blandt disse (selvom jeg er glad for dem alle).

2. Vælg den størrelse billede der passer til dine sociale medier

En af de helt store fordele ved Stencil er, at det er så let at ændre størrelsen alt efter, hvilket socialt medie, du vil dele billedet på til sidst.

Klik på dobbeltpilen og vælg, om du vil oprette et billede, som skal blive til eksempelvis en Facebookannonce, et Instagramopslag eller måske videocover til en video på YouTube. Du kan nemt ændre størrelsen til et nyt format, hvis billedet skal bruges flere steder.

Når du har valgt størrelsen, kan du begynde at designe billedet, så det passer til din visuelle stil.

3. Find et baggrundsbillede

Billedgalleriet i Stencil afhænger af, hvilken plan du betaler for. Jo dyrere plan, jo flere billeder at vælge imellem.

Klik på 'photos' for at få billedbiblioteket frem og skriv derefter et søgeord i søgefeltet for at finde et billede, som kan bruges til dit opslag.

Når du har fundet et passende billede, hvor der også er plads til at skrive tekst uden at det går ud over læseligheden, er du klar til næste skridt.

4. Upload dit eget logo for at gøre billedet mere dit eget

Dette trin er selvfølgelig valgfrit, men nogle gange kan det være en idé at tilføje sit logo på billedet, så man hurtigt kan se, hvor det stammer fra eller hvem afsenderen er.

Brug dit logo med omtanke.

Det er ikke altid i din interesse, at dit indhold ser for 'virksomhedsagtigt' ud, da det kan gøre det sværere for dig at skabe en mere personlig relation til læserne. Dette er især vigtigt på sociale medier.

Når logoet er uploadet til Stencil og du har placeret det, hvor det passer bedst, så husker Stencil denne indstilling til næste gang, således at dit logo altid får samme størrelse og placering på dine billeder.

5. Tilføj din tekst til billedet

Nu er det tid til at tilføje en tekst til billedet. Vær opmærksom på ikke at lade teksten fylde mere end 20% af billedet, da det kan svække din rækkevidde på Facebook.

I næste punkt viser jeg, hvordan du finder ud af, om du har for meget tekst.

Hvis du har en særlig skrifttype (font) som du f.eks. bruger på din hjemmeside, så vælg den samme til de billeder, du skal bruge på bloggen og de sociale medier.

Ensartet font, logo og brandfarver er med til at skabe din visuelle identitet.

6. Brug Facebook Ad Grid til at finde ud af om du har for meget tekst på dit billede

Denne funktion er supersmart i Stencil. Når du lægger gitteret over dit billede kan du nemt tælle dig frem til, om du har for meget tekst til at billedet kan godkendes som annonce på Facebook.

Det er også vigtigt, selvom du ikke vil lave en Facebookannonce!

Hvorfor?

Fordi det kan være, du deler din blogpost på Facebook, og at den uventet kommer til at klare sig så godt, at du vil booste opslaget - så er det rart, at man kan booste med det samme uden at tænke på at skulle ændre billedet først.

7. Gem billedet i Stencil og download det til din computer

Når du er tilfreds med dit design er det tid til at gemme billedet og downloade det til din computer. Du kan også dele det direkte til Facebook via Stencil, men jeg foretrækker at gemme mit billede på computeren og selv uploade til blog eller Facebook, da jeg så har mere kontrol over, hvordan indholdet kommer til at se ud.

Kunne du bruge min guide?

Jeg ville blive glad for en kommentar under blogposten. Skriv hvor du kan forestille dig at bruge dine egne billeder online!

Du er også meget velkommen til at bruge deleknapperne og dele artiklen på dine sociale medier - det er nemt og gratis indhold til dig! Bare husk at nævne, hvor det stammer fra ;-)

De bedste hilsener

Lene Dybdahl

P.S: Husk at holde dig opdateret via mit nyhedsbrev, hvor jeg deler mine seneste blogposter og inspiration til din markedsføring.

Få flere tips til din online markedsføring!

Modtag mit nyhedsbrev og få samtidig tjeklisten
10 værktøjer til at kickstarte din synlighed online

Download nu
Close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tjeklisten

Ja tak! Send mig mere information om markedsføring for soloiværksættere og personlige brands.