FREE STUFF BLOG FACEBOOK INSTAGRAM KONTAKT YOUTUBE Log ind

3 enkle tips: Sådan overvinder du frygten for at optage dig selv på video

Du har måske hørt, at videomarkedsføring er det nye sort? Og nu sidder du og håber, at jeg vil fortælle dig, at det er det ikke.

Desværre, min ven, det vil jeg ikke.

Men til gengæld vil jeg gerne hjælpe dig med at overvinde frygten for at komme på video med disse tre enkle tips.

Jeg hører ofte fra nye iværksættere, som skal i gang med at markedsføre sig selv, at de på ingen måde kan se sig selv foran et videokamera.

De laver alverdens krumspring (som f.eks. at Google hvad det koster at få et reklamebureau til at lave en animationsfilm for dem).

Når de så har set, at det nok ikke er noget, der er økonomi til på ugentlig basis, så springer de til konklusionen, at videomarkedsføring nok slet ikke er for dem.

Lyder det bekendt?

Der er faktisk nogle lette måder at vænne sig til et videokamera på. Her kommer mit første tip.

1. Øv dig med dit kamera uden publikum

Hvis ideen om at sende live direkte fra hjemmekontoret starter et sprinkleranlæg under armhulerne, så skal du måske prøve at gå lidt mindre drastisk til værks i første omgang.

Mit tip er at du øver dig i at optage video uden publikum først. Væn dig til at se direkte ind i linsen og forestil dig, at det er øjnene på en meget interesseret og opmærksom tilhører.

Til sidst føles det mere eller mindre naturligt.

2. Øv dig ved at sende live på Instagram

En del af en god videostrategi er selvsagt at bruge muligheder som Facebook Live, YouTube Live og Instagram Live.

Fordelen ved at starte med Instagram Live er, at videoen forsvinder efter 24 timer. Så er du ikke super tilfreds med den, så ligger den der ikke for evigt.

Når du er blevet vant til at tale foran kameraet imens du sender live, kan du altid rykke videre til Facebook Live og evt. YouTube Live.

3. Lav et manuskript

Endelig kan det hjælpe på nerverne, hvis du i forvejen ved, hvad du skal sige, før du går live. Det kan være en god ide at lave et lille manuskript, hvor du har noteret i punktform, hvad du vil fortælle om i dag.

På den måde holder du fokus, og du har ikke samme tendens til at køre ud ad en tangent.

Dit manuskript kan indeholde en lille præsentation af, hvem du er, hvad du laver i din virksomhed og hvem du hjælper. Herudover er det en god ide at undervise i noget af det samme, som du påtænker at undervise i i dit kursus - selvfølgelig uden at forære det hele væk.

Ekstra tips til videomarkedsføring

Når du optager dig selv på video er der to ting, som er særligt vigtige for at få en god videokvalitet. Den ene er lyset og den anden er lyden. Det er to elementer, som jeg ikke selv var opmærksom på, da jeg begyndte at lave videomarkedsføring.

Et enkelt tip til bedre lys er at sidde foran et vindue. Bedre lyd får du bedst ved at købe en ekstern mikrofon. Det kan enten være en usb-mikrofon til komputeren eller en lapel-mikrofon til din smartphone.

For nemheds skyld har jeg samlet mine anbefalinger til videoudstyr i tjeklisten herunder.

Indholdsopgradering: Tjekliste til videoudstyr

Her kan du se en liste over det udstyr, jeg anbefaler, når du vil i gang med videomarkedsføring.

Klik her for at få tjeklisten

Få flere tips til din online markedsføring!

Modtag mit nyhedsbrev og få samtidig tjeklisten
10 værktøjer til at kickstarte din synlighed online

Download nu
Close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tjeklisten

Ja tak! Send mig mere information om markedsføring for soloiværksættere og personlige brands.